I den tragikomiske julekalender Labans Jul spiller Martin Høgsted det unge YouTube-fænomen Victor, alias centernissen Abel, der udfordrer den mere fallerede nisse Laban, der spilles af Peter Frödin.
"I rollen som den unge Abel gør Martin Høgsted en ubehageligt god figur. Han personificerer med sit nedtonede minespil en selvfed, historieløs og ondskabsfuld narrehat, der godt ved, at han alene i kraft af tiderne og sin alder har fat i den lange ende, men ikke lader det stå i vejen for sin trampen på sin forlods besejrede modstander." - Politiken
I øvrigt medvirker Bodil Jørgensen, Marie Askehave, Jan Linnebjerg og Kristian Halken.
Nikolaj Steen har instrueret, og i samarbejde med Mads Rosenkrantz Grage har han skrevet manuskriptet.